Mange oplever intense følelser af skam, angst eller lavt selvværd, som bliver kanaliseret ind i et destruktivt forhold til mad og krop.
Spiseforstyrrelser kan føre til alvorlige helbredsproblemer som underernæring, hjertesygdomme og fordøjelsesproblemer.
Mange med en spiseforstyrrelse isolerer sig, fordi de føler sig misforstået eller skammer sig over deres kamp.
Pludseligt vægttab eller vægtøgning, konstant træthed, svimmelhed eller menstruationsforstyrrelser.
Undgåelse af sociale begivenheder, hvor mad er involveret, eller et overdreven fokus på kalorier, vægt og motion.
Lavt selvværd, en følelse af ikke at være god nok eller stærke følelser af skyld og skam.
Genetik kan spille en rolle – nogle mennesker er mere sårbare over for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Perfektionisme, lavt selvværd, traumer eller psykiske lidelser som angst og depression kan øge risikoen.
Samfundets pres for at leve op til idealer om udseende og succes kan være en stærk medvirkende årsag, især blandt unge.
Det første skridt er ofte at tale med en læge, terapeut eller en person, man stoler på. Professionel hjælp kan inkludere terapi, medicinsk behandling og kostvejledning.
Familie og venner kan være en uvurderlig ressource. Det er vigtigt, at de er informerede og støttende uden at dømme.
Mange med spiseforstyrrelser har skadelige tanker om sig selv og deres krop. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv metode til at ændre disse mønstre.
Genopbygning af en balanceret tilgang til mad kræver ofte støtte fra en diætist eller ernæringsekspert. Målet er at genfinde glæden ved at spise uden frygt eller skyld.
